Form cover
Side 1 af 7

Kræftpleje og AI: undersøgelse af patienter og omsorgspersoner / [Dan]

10. april 2026
Sidste redigering af: Alexandra Magaard, alexandra.magaard@eticas.ai & Mariana Carvajal Sojo, mariana.carvajal@eticas.ai

Er du patient diagnosticeret med blærekræft, lungekræft eller modermærkekræft – eller en omsorgsperson, der støtter en person med disse tilstande?

Vi inviterer dig til at deltage i en kort undersøgelse om dine oplevelser, opfattelser, bekymringer og forventninger vedrørende brugen af kunstig intelligens (AI) i kræftbehandling. Der findes ingen rigtige eller forkerte svar, og det har ikke til formål at teste teknisk viden: vi er interesserede i din personlige erfaring og dit synspunkt.

AI er en type teknologi, der kan udføre opgaver, som normalt kræver menneskelig intelligens. Den hjælper læger med at analysere store mængder medicinsk information. I kræftbehandling kan AI bruges på flere måder, for eksempel:

• At analysere medicinske billeder og foreslå en mulig diagnose. 

• At gennemgå en patients medicinske data og anbefale en behandlingsplan. 

• At opsummere samtaler mellem en patient og lægen. 

I alle disse tilfælde giver AI'en forslag, som en læge enten kan acceptere, ændre eller dobbelttjekke, før en endelig beslutning træffes.

Denne undersøgelse er en del af det EU-finansierede projekt kaldet MULTIR. Målet med MULTIR er at forbedre kræftbehandlinger ved at skabe AI-værktøjer, der hjælper læger med at yde mere effektiv og personlig behandling. Dine svar vil hjælpe læger og forskere med at designe AI-værktøjer, der virkelig matcher det, patienter og omsorgspersoner har brug for og går op i.

Deltagelse i denne undersøgelse er frivillig, og alle dine svar forbliver fortrolige.

Undersøgelsen blev udarbejdet af eksperter inden for kræftbehandling og AI samt medlemmer af patientorganisationer. Den er opdelt i fem sektioner, så vi kan forstå, hvad du mener om forskellige dele af kræftbehandlingen.

De sammenfattende resultater af denne undersøgelse vil blive offentliggjort på MULTIR's hjemmeside i 2026.

Undersøgelsen vil tage cirka 8–10 minutter.

Jeg er over 18 år gammel, og jeg giver samtykke til brugen af disse data til forskning.