Vi er ved at starte Pillango – en dansk virksomhed, der ønsker at udvikle produkter, som gør det lettere at finde ro og føle sig godt tilpas i hverdagen.
Vi oplever alle verden forskelligt. Det, der føles behageligt for én, fungerer ikke nødvendigvis for en anden. Derfor ønsker vi at skabe produkter, der tager højde for vores forskellige behov, og hvor funktionalitet og æstetik går hånd i hånd.
Bag hvert behov er der et menneske – og dét menneske er udgangspunktet for alt, hvad vi gør.
Og netop derfor har vi brug for din hjælp! Vi vil gerne blive klogere på, hvad der gør hverdagen mere behagelig, hvilke løsninger du måske allerede bruger, og hvad du eventuelt savner.
Du behøver ikke kende til særlige produkter eller have bestemte udfordringer for at deltage. Alle erfaringer er værdifulde.
Tusind tak, fordi du vil hjælpe os med at forme Pillango!